Vi søger en alsidig regnskabsmedarbejder på fuldtid, som bl.a. vil være medansvarlig for det daglige bogholderi, månedsluk, regnskabsudarbejdelse samt diverse administrative opgaver
Du vil blive en del af et kompetent finansteam i et selskab med en flad ledelsesstruktur, hvorfor alle er let tilgængelige i forhold til assistance, faglig sparring, råd og vejledning.
Arbejdspladsen er vores kontor i Virum, hvor du vil arbejde sammen med et finansteam på fem personer, hvorfor du vil komme i berøring med forskellige områder indenfor økonomi og regnskab med reference til selskabets CFO.
Som en del af Globeteams medarbejdertrivselsfokus bliver der løbende holdt sociale arrangementer både på tværs af huset og i afdelingen, der er mulighed for fredagsbar, og så bliver der månedligt afholdt 1:1 samtaler med nærmeste leder for at sikre, at du trives med dine opgaver og kollegaer.
Ansvarsområder
Dine primære opgaver vil være:
- Daglig bogføring samt betalinger
- Generelle regnskabs- og ad hoc-opgaver og -analyser
- Bogføring og diverse afstemninger af Globeteams fem datterselskaber
- Deltagelse af månedsluk (afstemning af finansposter) samt årsafslutning og revisionsprocessen
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en alsidig og detaljeorienteret finansmedarbejder, som går proaktivt til værks. Herudover er der mulighed for at præge egen arbejdsdag. Vi ser gerne at:
- Du har en regnskabsmæssig uddannelse eller kommer med solid erfaring fra jobbet i en regnskabsafdeling/bogholderi
- Du har fokus på kvalitet og har en naturlig struktureret tilgang til din opgaveløsning
- Du er ansvarsbevidst, tager gerne imod nye udfordringer og overholder deadlines
- Du har kendskab til Excel
I Globeteam tilbyder vi
- Gode og hjælpsomme kollegaer
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø
- Attraktiv løn
- Frokostordning med indeholdelse af sodavand, kaffe/the, frugt og grønt samt snacks
- Fleksible mødetider
- Selvstændighed med mulighed for at præge egen hverdag
Om Globeteam
Globeteam er et specialiseret IT konsulenthus i vækst, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, teknisk specialisering og forretningsforståelse. Vi tilbyder ydelser inden for og på tværs af vores tre kernekompetenceområder: It & Digitalisering, Sikkerhed og Strategisk Rådgivning.
Vi bor i Virum tæt på Sorgenfri station, som ligger i en gåafstand på ca. 5 minutter fra kontoret.
Se mere på: www.globeteam.com
Vi glæder os til at høre fra dig
Samtaler vil blive afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til Christoffer Sørensen på mail: cso@globeteam.com. Har du spørgsmål kan du kontakte Christoffer på tlf.nr. 24 66 09 47